Hvad kan vi hjælpe dig med?

Iværksætterne på Den Fynske Spilfabrik byder på et væld af kompetencer, som de med glæde vil dele ud af. Står du derfor og mangler digitale produkter og ydelser i form af f.eks. grafisk design eller en anden form for visuel kommunikation, så tøv ikke med at kontakte os. Så sørger vi for at stille dig videre til en af vores relevante iværksættere. Vi arrangerer jævnligt diverse arrangementer, hvor faglig sparring er i fokus. Her sørger vi så vidt muligt for at booke vores egne iværksættere til at afholde kurser og events. Du kan også se mere under oversigten over iværksætternes kurser og events og workshops. Mangler du rådgivning vedrørende et konkret emne? Så kan du til hver en tid aftale et møde med de iværksættere, der har den fornødne viden. Den Fynske Spilfabrik har desuden en række specialister tilknyttet, som du kan booke til foredrag og oplæg.

Hos Den Fynske Spilfabrik har vi en række spændende kompetencer og specialister inden for spil, visuel kommunikation og iværksætteri. Kontakt vores daglige koordinator Fleur Bernburg på 42951942 eller fleur@denfynskespilfabrik.dk og hør mere om vores digitale produkter, ydelser og iværksættere.

Foredrag og oplæg om spil

Under fanen Foredrag og oplæg finder du en liste over vores tilknyttede foredrags- og oplægsholdere, som på hver sin måde og fra hver sin vinkel er specialister i spil.

På listen finder du bl.a. eksperter i:

  • Spiludvikling
  • Gamification
  • Esport
  • Spil og læring

Hvad skal jeg bruge en spilspecialist til?

Spilspecialister kan benyttes i mange sammenhænge. Det kan være, du sidder med et projekt, som du gerne vil gamificere. Det kan også være, du vil undersøge mulighederne for at inddrage esport i undervisningen – enten i privatundervisning eller på en offentlig institution. Med en spilspecialist får du adgang til viden om seneste tendenser, faldgruber og sikre vindere, og hvordan du bedst applikerer spilfunktioner i dit projekt.


Kurser og workshops

Under fanen Kurser og workshops kan du læse mere om de af vores iværksættere, som tilbyder kurser og workshops i bl.a.:

  • Videoproduktion og videoredigering
  • Unity og Unreal (game engines)
  • Gamedesign
  • Iværksætteri (sådan kommer du i gang med din virksomhed)

Måske har du en række elever, der kunne bruge et ekstra kursus, eller også har du et hold, der gerne vil høre mere om den seneste udvikling. Uanset kan du høre mere om vores kurser og workshops inden for visuel kommunikation og spil ved at kontakte Fleur Bernburg for vejledning eller finde din ønskede iværksætter nedenfor.


Digitale produkter

Under fanen Digitale produkter kan du læse mere om de forskellige digitale produkter og ydelser, som du kan købe hos vores forskellige iværksættere. Disse inkluderer bl.a.:

  • Hjemmesider
  • Videoer
  • Spil til mobil, computer og VR

Gennem iværksætterne på Den Fynske Spilfabrik får du professionelle inden for visuel kommunikation, grafisk design og spiludvikling. Hvem siger en profilvideo skal være kedelig, og hvorfor skulle man ikke kunne lære om kulturhistorie gennem VR?


Rådgivning

Under fanen Rådgivning kan du læse mere om de forskellige typer af rådgivning, som vores iværksættere kan tilbyde. Heriblandt:

  • Opstart af virksomhed
  • Regnskab og administration
  • Esport
  • Spiludvikling

Vores iværksættere er altid glade for at dele ud af deres faglige viden og erfaringer. Derfor kan du trygt booke rådgivning hos dem.

Hvem er iværksætterne?

Programmørerne, de grafiske designere og spiludviklerene fra Artifact kan hjælpe dig med at gøre ide til virkelighed. De arbejder til daglig med læringsspil i VR, og med jævne mellemrum hiver de tid ud af kalenderen til at lære fra sig af de mange kompetencer og tips og kneb, som de har erhvervet sig gennem årene i spiludviklingsvirksomheden.

Fordi Artifact til daglig arbejder med grafisk design og visuelt indhold, kan de også hjælpe dig med at lave en ny hjemmeside eller grafisk design til visuel kommunikation. Derfor har de sideløbende med spiludviklingen også jævnligt opgaver i denne boldgade.

Niels Baldus fra Baldus Film har arbejdet med både DR og TV2 og er sidenhen sprunget ud som selvstændig. Med mange års erfaringer i bagagen fra autodidakt og senere uddannet videofotograf har Niels både praktisk erfaring og teori bag sig. Derfor tilbyder han løbende kurser og workshops i videoproduktion og videoredigering, og rådgiver gerne om visuel kommunikation.

TrainE arbejder med esport fra flere forskellige vinkler. For det første står de for undervisningen i esport i flere forskellige sammenhænge, og for det andet rådgiver de skoler om undervisning i esport. Desuden samarbejder de med en række forskellige partnere om events og kurser inden for området.

FirmaFokus tilbyder virksomhedsrådgivning ved opstart af virksomhed såvel som løbende juridiske spørgsmål vedrørende egen virksomhed. Det kan være, du står på tærsklen til at starte egen virksomhed og søger rådgivning om virksomhedstype, moms, skat og lignende. Det kan også være i forbindelse med forretningsudvikling, salg og rekonstruktion.

Læs mere om Den Fynske Spilfabrik og vores vision, eller tag et kig på vores mødelokaler, som du kan leje gratis ved brug af vores iværksættere.

Kontakt os for mere info

Har du spørgsmål til nogle af de her listede ydelser, eller er du interesseret i selv at blive tilknyttet Den Fynske Spilfabrik, er du velkommen til at kontakte os!

Kontakt vores daglige leder Fleur Bernburg på 42951942 eller fleur@denfynskespilfabrik.dk.